Workshops for speedholdet
Nyt tilbud for speedholdet
Vi har været så heldige, at Sutton Atkins har indvilliget i at komme og lave nogle workshops sammen med speedholdet og deres trænere.
Det er foreløbigt aftalt, at der vil blive afholdt i alt 6 workshops, hvor første workshop afholdes tirsdag d. 18. august, og den følgende d. 8. september. Begge dage fra kl. 17.30 til 20.00. Herefter vil de næste 4 blive lagt i indendørs sæsonen, men disse datoer er endnu ikke fastlagt.
I forbindelse med opstarten, vil Sutton afholde et forældremøde tirsdag d. 16. juni fra 17.00 – 17.30 i cafeen. Her vil han kort fortælle om sig selv, og den træning han har planlagt for Jeres børn og deres trænere.
For de af Jer, som endnu ikke kender Sutton, kan jeg fortælle, at han er mangeårig eliteudøver og træner indenfor speedskating. Hans daglige virke foregår på Gerlev Idrætshøjskole, hvor han underviser i sportspsykologi, svømning, massage, skating og fittness speciale. Derudover har Sutton et sportsakademi for speedskatere, også kaldet Sk8skool, som han også vil fortælle om på mødet.

Vi håber, at I alle vil bakke op omkring dette nye tiltag, og glæder os til at se Jer til mødet.
På bestyrelsens vegne
Helle Bruun Hansen