Reko Zemst 2010
Af: Nanna Mikkelsen
Turen gik til klubben Reko Zemst i Belgien, for Gert, Oliver, Nick, Bo, Julius og Ole. Læs videre
Afsted til Reko Zemst, Belgien
Efter inspiration fra Ole Dalner blev det hurtigt besluttet at deltage i endnu et udendørs stævne denne gang i Reko Zemst i Belgien. Ingen af dem vi spurgte havde nogensinde deltaget i det stævne, så derfor var det med nogle sommerfugle i maven at Julius, Nick & Oliver drog af sted.
Med afgang fra Næstved om fredagen ved midnatstid var GPS’en sat mod banen i Eppegem nær Bruxelles i Belgien. Ole & Julius var kørt selv fra Holbæk, så der var ikke de store chancer for at vi ville møde dem før end vi ankom til banen, & dog.. Da vi holdt ind på en tankstation for at få tanket op, Nick & Oliver for at få tisset godmorgen & Bo for at så røget en cigaret, så pludselig holdt Ole & Julius for også at få tanket op. Helt tilfældigt & uden at det var aftalt på forhånd.
Ole & Julius skulle sove i telt ved banen, mens vi andre havde valgt en hotelløsning i Mechelen. GPS’en viste vej til hotellet hvor vi afleverede vores bagage inden vi drog ud til banen for at prøve hjul m.m.
Lidt før kl. 10.00 ankom vi så til banen & vi mødte straks Jaak Troch som jeg havde kommunikeret med om tilmeldinger, & han kom os straks i møde for at hilse os velkommen. Jaak fortalte at han havde fortalt løberne i Reko Zemst at vi ville komme hvortil nogle af løberne der havde stiftet bekendtskab til Oliver i Zandvoorde havde udtalt ”Åh nej, så har vi ikke en chance”. Alt mens Julius, Nick & Oliver prøvekørte banen havde vi en hyggelig snak med Jaak som tydeligvis var glad for at vi ville deltage i deres stævne, & han ville gøre alt hvad han kunne for at vi skulle føle os godt tilpas til stævnet.

Omkring Ole’s campingbord indtog vi vores morgenmad, alt mens Ole gjorde sig anstrengelser for at slå telt op, hvilket var underholdende i sig selv. Alt lykkedes & tidspunktet for konkurrencens start nærmede sig hastigt. Det var flest fra Belgien til stævnet, men også deltagere fra England, Frankrig & Indien. Julius skulle først på banen, & han gjorde det godt i begge hans løb, selv om ikke selv var helt tilfreds. Efter første konkurrencedag lå han på en samlet 5. plads. Ole var kommet i et rigtigt felt med en blanding af mænd & kvinder, & Ole kæmpede sig bravt op gennem feltet.
Nick & Oliver skulle køre i samme klasse & for Oliver viste det sig at være lige ham. I deres første løb skulle de prøve noget nyt, pengepræmie spurter, & for Oliver var det i hvert fald noget helt nyt, så hvad er mere naturligt end at tage fronten fra start & selv køre alle pengespurterne ind. Oliver vandt begge løb med 50-60 meter ned til feltet. Nick førte an i resten af packet som næsten var en paceline, men i de sidste omgange før mål blev han overhalet & fik henholdsvis en 8. & en 6. plads. Efter første konkurrencedag lå Oliver som nr. 1 & Nick som nr. 7.
Søndagen startede med regnvejr, & da Bo fortalte at vejen udenfor hotellet var som Venedig’s floder tegnede det ikke alt for lovende for dagens konkurrence på vej. Dog var det tid til morgenmad på hotellet & da konkurrencen først startede kl. 13.30 kunne mange ting ændre sig inden. Vi ankom til vejstrækningen længe før konkurrencen startede & vi så tilfældigt Ole & Jaak ved et parcelhus som viste sig at tilhøre Jaak. Vi stillede bilen der & gik mod vejstrækningen så den kunne gennemgåes for sving, valg af hjul m.m.
Vejen var glat, meget glat, det var svært at stå fast på løbesko, så hvordan skulle det så ikke gå når de fik skøjterne på ? Vejret holdt tørvejr, men inden første løb var der ikke sket så meget med vejen, den var stadigvæk våd. Julius kørte et rigtigt godt løb, det var som om han var kommet bedre fra start & der var endnu mere gejst end vi havde set om lørdagen. Nick & Oliver skulle endelig i aktion, & det gik nogenlunde som om lørdagen blot med den undtagelse at Oliver styrtede i sidste sving før opløbsstrækningen & fik en 5. plads mens Nick blev nr. 1 af drengene. Drenge & piger var slået sammen om søndagen på vejbanen.

Ole kom ligeledes i kamp & han trivedes også bedre med de lidt længere distancer & kørte et godt løb fra morgenstunden.
Nick & Oliver’s andet løb var ligeledes et pengepræmieløb, hvor det igen lykkedes for Oliver at skrabe alle pengene ind. Tillige med at Oliver hjalp Nick op i feltet ved at holde tempoet i løbet nede, var det stort set et vellykket løb. Nick endte igen som nr. 1 mens Oliver tog 2. pladsen.
Julius’s sidste løb gjorde placeringen spændende, & da vi fandt ud af rækkefølgen på placeringerne viste det sig også at det var blevet rigtigt spændende. Julius & to andre havde samme point på tredjepladsen, men eftersom Julius havde den bedste placering i sidste løb var det ham der løb af med 3. pladsen.
Nick & Oliver skulle ud i en spurt, et løb på kun 2 omgange, & nu var solen nået frem & banen var helt tør igen. Derfor endte det igen med en sejr til Oliver & en 6. plads til Nick.
Slutplaceringen blev med Oliver som nr. 1 & Nick som nr. 4
Turen hjemad gik glat, der lå 10 timers kørsel foran os, men da vi var nord for Hamburg var det tid til en halv time på øjet. Det blev til halvanden time, så vi var først i Næstved kl. 06.00 lige tidsnok til at arbejdet & skolen kunne passes.
Reko Zemst, ja, de ser gerne deltagelse fra NIK igen i 2011, de var glade for vores deltagelse. Vi har talt om at lave et samarbejde hvor vi kan gøre brug af hinanden & måske i fremtiden lave nogle fælles træninger op til lokale stævner.
Familien Lindenskov
18.09.2010