Opfordring fra Helle til at deltage i stævner i indendørs sæsonen
Af: Helle Bruun Hansen
Næste gang til stævnet i Næstved i januar. Men husk (også) at melde dig som hjælper
Kære Medlemmer,
Inde længe går startskuddet til det første indendørsstævne i denne sæson.
Stævnet er arrangeret af vores kollega klub i Næstved, og foregår dejligt tæt på, nemlig i Næstved Hallerne.
I har allerede fået indbydelsen én gang, men for god ordens skyld kommer den lige én gang mere.
Alle kan deltage, uanset alder og færdigheder, og det betyder intet om man først lige er startet med sporten. Jeg vil derfor opfordre så mange som muligt til at deltage. Det er en rigtig god mulighed for, at vi i klub regi, lærer hinanden endnu bedre at kende, og ikke mindst at se løbere fra andre klubber. Derudover er det en sjov oplevelse, og en anderledes måde at opleve sporten på.
Så meld Jer til hurtigst muligt. Dette kan foregå via vores shop: www.nikshop.dk og skulle der være nogle af Jer, som har spørgsmål om, hvordan man rent praktisk skal tilmelde sig og hvilken klasse I eller Jeres barn skal stille op i, så er det bare at henvende Jer til Jeres træner eller én fra bestyrelsen, så skal I nok få al den hjælp I har behov for!
MEN, man kan sjældent nyde, uden at man også må yde:
Det er således, at vi som klub, skal deltage med nogle hjælpere til sådan et stævne. Vi har derfor også et behov for at få nogle forældre til at melde sig på banen som hjælpere. Der kræves ingen særlige færdigheder eller kendskab til sporten for, at man kan hjælpe, og man bliver således ikke kastet ud i nogen opgaver, som man ikke kan klare. Jo flere vi er til at løfte opgaven, des kortere tid skal hver enkelt være optaget som hjælper. Jeg håber derfor, at rigtig mange har lyst og mulighed for at give en hjælpende hånd. Skulle dette være tilfældet, så giv Jeres træner besked eller send en mail til mig: hh@wacore.dk. Melder I Jer til som hjælper, vil vi kontakte Jer ugen op til stævnet, hvor I vil få besked om hvornår I er sat på vagtplanen.
Slutteligt vil jeg ønske Jer alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår!
Mange hilsner
Helle
19.12.2009