Udskriv siden

Flot Julearrangement og Klubmesterskab lørdag den 12 december

Af: Helle Bruun Hansen

Læs om den store tilslutning og se fotos

Flot Julearrangement / Klubmesterskab hos NIK Inline Klub.

Lørdag d. 12. december blev der afholdt et kombineret Julearrangement / Klubmesterskab i NIK Inline Klub.



Tilslutningen var overvældende, i alt 45 skatere i alderen 3 – 50 år fra klubben deltog, og med en tilskuerskare på omkring de 40, så var hallen godt fyldt op.

Dagen startede med at samtlige skatere fik 3 løb med forskellige distancer. Der blev kæmpet hårdt i samtlige aldersgrupper, og én skater havde sågar medbragt ”Bjørn”, bedre kendt som Sigurds Bamse fra børneudsendelsen ”Sigurds Bjørnetime”. Men bjørnen bragte held og bragte skateren sikkert i mål.

Efterfølgende var der rul og dans om juletræet, og klubben var så heldige, at selveste julemanden også kiggede forbi med sækken fuld af godteposer til børnene.

Herefter var der hygge med kaffe og kage, som blev nydt alt imens præmieoverrækkelsen fandt sted.

Alt i alt en dejlig dag, som gav en dejlig oplevelse af godt klubliv og nogle entusiastiske skatere.

 


22.01.2010

Danske løb og stævner
Hoved Sponsorer
Guld Sponsorer
Sølv Sponsorer
Materiale Sponsorer
Rabataftaler