Tak til alle hjælperne til BC stævnet den 18. april
Af: Ole Knudsen
Stor tak til alle klubbens hjælpere og de involverede dommere fra unionen
Til dette BC stævne prøvede vi med 2 nye tiltag. En teknisk forhindringsbane for at der ikke kun fokuseres på ren speed, men også på tekniske færdigheder. En ny måde at sammensætte stafethold på, der skulle gøre det lettere for klubberne at sammensætte stafethold. Med et samlet deltagerantal på 81 løbere og hele 23 stafethold virker det som om at en del klubber tog godt imod de nye tiltag - og vi som klub fik et godt økonomisk udbytte af vort arbejde.
Bestyrelsen havde udpeget Evy og undertegnede som tovholdere. Det var virkelig dejligt at mærke at vi kun behøvede at spørge, så stod medlemmerne klar til at give en hånd med. En hånd med den forudgående fysiske opstilling af telte, lydanlæg med mere. Med samaritervagt. Med indkøb og salg af forplejning og med salg af lotteri. For ikke at tale om nedtagning og oprydning.
En stor tak til Leni Schärfe fra Sportskomiteen, der som neutral person påtog sig at opstille og bedømme den tekniske forhindringsbane, godt sekunderet af Nanna.
Stor tak til overdommer Søren Petersen, og sekretariatet med Kim Hansen/Henrik Hansen, der gik med på ideen med at indbygge en ny disciplin med den tekniske forhindsbane i kriterie systemet, og tilrettede selve afviklingen af stafetten til de mange nye løbere, som nu fik mulighed for at løbe stafet.
Stefan Flensmark arbejder på at lave en reportage om vores løbere, der vil blive bragt i løbet af få dage.
Resultater i de enkelte løb
Samlet stilling
Evy Købke & Ole Knudsen
24.04.2009