Udskriv siden

Stor succes til KRAM Messen

Af: Ole Knudsen

Så mange ville prøve at løbe på rulleskøjtet at vi var ved at løbe tør for låneudstyr:-)

Lørdag den 28. marts var der KRAM Messe i idrætsbygningen - arrangeret af en af Næstved Firma Idræts ildsjæle Aja Andersen. KRAM Messen havde et bredt felt af udstillere indenfor sundhed, motion og idræt.

Vi havde om formiddagen rejst vores telt ved banen og tilbød gæsterne at prøve at rulle en tur. Det var der rigtig stor interesse for. Vi havde faktisk til dagen suppleret vores eget låneudstyr med mere udstyr hentet helt på Nørrebro, men løb alligevel på et tidspunkt tør for hjelme.

Som hjælpere gav bl.a. Bent Mikkelsen, Evy Købke, Kasper Schneider, Ulla Mikkelsen, Helle Bruun Hansen, Søren Boel, Ole Knudsen, Pia Olsen og Pia Lindenskov m.fl. en hånd med.

(Hjælperne er ved at gøre klar. Foto: Aja Andersen)

Mange nød at rulle rundt på en stor bane med rullevenlig asfalt og uden farlige elementer som trafik, kantsten og kloakriste. Men det var også populært at prøve at spille "streethockey".

(Natascha vogter målet til "streethockey". Foto: Aja Andersen)

Alle interesserede fik en folder om vores klub i hånden, så mon ikke vi ser flere af dem igen. 

Klokken 12:30 holdt vi "vagtskifte" og overlod banen til IFK Inlinere. Aftalen var at de så pakkede teltet ned igen - dejligt at de to klubber kan samarbejde på den måde.

04.04.2009

Hoved Sponsorer
Guld Sponsorer
Sølv Sponsorer
Materiale Sponsorer
Rabataftaler