Priserne på klubtøj sættes ned
Af: Ole Knudsen
Godt arbejde af Sponsorudvalget bevirker at priserne på klubtøj kan sættes ned.
I forlængelse af debatten på sidste generalforsamling vurderer bestyrelsen at klubbens økonomi nu er så god, at vi generelt kan nedsætte priserne på klub tøj.
Hovedårsagen er at Sponsorudvalget har tegnet flere sponsorater end tidligere år (de nye sponsorater fremgår endnu ikke af hjemmesiden da de først træder i kraft her til efteråret).
Vurderingen er således at tiden er inde til at sponsorindtægterne begynder at komme klubbens medlemmer til gode ved køb af klub tøj.
De nye før/ nu priser er disse:
Speeddragt 500/ 350
Zip tights 450/ 315
Sommerjakke 450/ 315
Vinterjakke 500/ 350
Løbe tights 250/ 175
Cykeltrøje med lynlås 275/ 195
De nye priser er tilrettet i Shoppen, der tillige har fået en ny kategori med ukurante klub tøjs produkter til favørpris. Disse vil f.eks. være velegnet til at bruge til træning hvor fejl og mangler i trykket ikke spiller så stor en rolle.
Shoppen er nu forsynet med lagerstyring så det tydeligt fremgår hvilke produkter, der er på lager. Planen er at klubben får en stor leverance af klub tøj hjem inden jul, men vi er også ved at undersøge om vi forinden kan få en mindre levering af speeddragter i små størrelser, som vi mangler meget.
23.07.2009