Udskriv siden

Næstved Inline Klub har i år 2 deltagere med når det danske landshold drager til Europamesterskaberne i nord Italien

Af: Nanna Mikkelsen

Asta Thorgersen og Oliver Lindenskov er udtaget til EM 2011.. Læs mere

 

Asta Thorgersen og Oliver Lindenskov har begge i mange år deltaget i samlinger afholdt af Danmarks Rulleskøjte Unions (DRsU) talenttrup, men i efteråret 2010 blev Asta og Oliver udtaget til bruttotruppen, og har siden udtagelsen deltaget på alle bruttotrup samlinger. Fra foråret 2011 har Asta og Oliver deltaget i en hel del stævner i udlandet. De lagde begge ud med en tur til syd Frankrig for at deltage i 3-Piste – et meget stort stævne med deltagende fra alverdens lande. Allerede der gjorde de to løbere landsholdstræneren opmærksom på at de var klar, rigtig klar til at gøre alt hvad der skulle til for at blive udtaget til EM. Næste store stævne var Gross-Gerau i Tyskland – Europas største stævne. Også der gjorde de begge sig bemærkede. De mange efterfølgende weekender bestod ligeledes af stævner rundt omkring i Europa, bl.a. i Østrig, Holland og Belgien.

         
                        Asta Thorgersen DM vej 2011                                      Oliver Lindenskov DM vej 2011


Resultatet skulle vise sig at være godt, meget godt. Både Asta og Oliver blev udtaget til landsholdet og blev til DM på vej i Vallensbæk præsenteret som det danske Landshold sammen med de 9 andre løbere som også er udtaget. Det var 2 meget glade og stolte løbere der stod i den helt nye landsholdsdragt, og en efter en blev råbt op.



En del af landsholdet 2011
Asta 1 fh, Oliver 3 fh 

Senest deltog Asta og Oliver i en 5 dages landsholdssamling sammen med løbere fra Sverige og Finland. Mandag den 11. juli drager de to sammen med resten af landsholdstruppen til Pollenza og Macerata i Italien hvor EM starter den 16. juli og slutter igen den 23. juli 2011.

Næstved Inline Klub ønsker Asta og Oliver alt held og lykke, og håber at de vil få en fantastisk oplevelse, og at de vil opnå resultater efter egne mål.

Vi vil efter bedste evne følge Asta og Oliver her på hjemmesiden. Tjek også EM’s egen hjemmeside www.rotellisticajuvenilia.it


 

10.07.2011